Hvad er Aimpoint...?

Aimpoint er et system udviklet af amerikaneren; Mark Sweeney. Aimpoint er et system som gør dig i stand til at forudsige hvordan et putt falder præcist og hurtigt.

Jeg er den ene af to danskere som er certificeret Aimpoint instruktør. Jeg tror på at Aimpoint bliver større og større i fremtiden, ikke kun for proerne, men i høj grad også far amatører på alle niveauer.

Man finder længden, retningen på faldet og mængden af fald. Du kan herfra finde hvor mange centimeter putter skal placeres højre eller venstre om. Ikke mere gætværk!


Baggrund

Mark Sweeney's baggrund er at han som glad amatør-golfspiller ikke kunne forstå, at der ikke var nogen der havde regnet det her puttning ud. Marks baggrund er i Computer-branchen og med denne satte han sig for at lave et program der kunne regne dette ud. Programmet blev lavet og de første år gik med at sælge idéen til golfkanalerne, som efter et par år hoppede på. 


Fra TV til spillerne

Efter noget tid med god succes på TV gik Mark igang med at få systemet simplificeret til brug i praksis. Systemet var baseret på en kode til brug på computer. En 3D skanner, skannede green og computeren udregnede hvordan bolden reagerede på green. 

Nu er systemet så simpelt at det eneste du skal bruge er dine fødder og et Aimchart. Det går hurtigt, det er præcist og ikke mindst simpelt!


Min bagrund ind i Aimpoint

I det tidlige forår i 2012 havde vi PGA of Denmarks uddannelsesuge i Himmerland og her kom Mark Sweeney på besøg og præsenterede kort systemet. Jeg var meget imponeret og det lykkedes os at få ham til Danmark endnu engang henover sommeren. Her havde jeg noget mere tid med ham og begyndte at bruge systemet selv i praksis. 

Jeg var helt vild med det og jeg gik igang med at blive certificeret, så jeg også må undervise i det. Det indebar et besøge i Florida hvor jeg var med Mark en hel dag og i sommeren 2013, havde jeg Mark på besøg i Frederikssund i to dage, hvor han skulle godkende mig. 

Aimpoint giver et helt nyt perspektiv til at forstå puttningen og gør din putting bedre og hurtigere.